Latest Blog Posts
- Bølge af indbrud i fritidshuse
-
Der har i starten af september været en række indbrud i fritidshuse, og det er især fladskærme, tyvene går efter.
Mens sommeren går på hæld, står flere og flere sommerhuse tomme. Det betyder desværre også flere indbrud, konstaterer lederen af lokalpolitiet i Nykøbing, Uffe Uldall Nielsen, der derfor opfordrer folk til at holde øjne og ører åbne.
- Comments: Off Category: 112, Falster, Lolland
- Fandt 40 hashplanter i Søllested
-
I forbindelse med efterforskningen af røveriet mod Landmandshotellet i Rødby, fik politiet tirsdag aften en uventet sidegevinst.
I forbindelse med opklaringen af røveriet mod Landmandshotellet i Rødby tirsdag aften valgte politiet i går at ransage en bopæl i Søllested.
Man nåede ikke nærmere i opklaringen af røveriet, som den 22-årige beboer ikke havde noget med at gøre. Til gengæld konfiskerede politiet 40 cannabisplanter, der hang til tørre.
- Comments: Off Category: 112
- To soldater i fængsel for våbentyveri
-
Tyveri af automatvåben fra kaserne i Aalborg har udløst en dom på 15 måneders fængsel.
En værnepligtig og en sergent er blevet dømt for i maj at have stjålet et skydevåben fra Aalborg Kaserne, skriver nordjyske.dk.
Straffen er blevet fastsat til ubetinget fængsel i 15 måneder.
De to mænd tog et automatvåben af typen M/95 med ud i den enes bil og skjulte det i noget buskads, har retten fastslået.
Mændene, 21-årige Abderrahim Kazhaze og 22-årige Ismail Alnoumeiri, har begge nægtet sig skyldige.
De har sagt, at de fandt våbnet i bilen og ikke anede, hvordan det var havnet der, skriver nordjyske.dk.
Mændene har siddet varetægtsfængslet siden maj.
- Comments: Off Category: 112
- Rygeovn årsag til brand
-
Det var sandsynligvis i forbindelse med optænding i en rygeovn, at der gik ild i et udhus ved en villa i Nørre Vedby.
Den brand, der onsdag formiddag udbrød i et stort udhus ved en villa på Ulriksdalsvej ved Nørre Vedby på Nordfalster, opstod sandsynligvis, da der blev tændt op i rygeovn. Det fortæller lederen af lokalpolitiet i Nykøbing, Uffe Uldall Nielsen.
Han oplyser desuden, at udhuset er nedbrændt, mens den tilhørende garage er blevet skadet ved branden.
- Comments: Off Category: 112
- Helikopter ind i jagt på forsvunden kvinde
-
Kvinde på 67 år fra Kalundborg efterlyses af politiet. Hun tog på cykeltur onsdag eftermiddag, men er ikke vendt tilbage.
En helikopter sættes torsdag ind i eftersøgningen af en kvinde fra Kalundborg, der onsdag eftermiddag tog ud på en cykeltur.
- Nu skal hun altså findes, siger lederen af lokalpolitiet, Per Kragh.
Den 67-årige Frida Fabrin forlod sit hjem på Gartnervænget i det nordlige Kalundborg onsdag klokken 13.30, og siden er hun ikke set.
Pårørende, bekendte og politifolk har ledt efter kvinden onsdag aften og torsdag formiddag uden resultat.
Hun er spinkel af bygning, bærer briller og har glat hvidt hår.
- Comments: Off Category: 112
- Dømt for ville købe 100 pistoler til rockere
-
En 32-årig mand fra Nykøbing er blevet fundet skyldig i at ville købe 100 pistoler i Tjekkiet og sende dem videre til personer i rockerkredse.
En mand fra Nykøbing blevet fundet skyldig i at ville købe 100 pistoler i Tjekkiet. Meningen var, at rockere skulle have de mange våben.
Den 32-årige har nægtet, men domsmandsretten i Nykøbing har torsdag formiddag efter en langvarig retssag slået fast, at beviserne er i orden.
- Comments: Off Category: 112
- Kondiløber fandt bevidstløs mand
-
Manden blev fundet på en sti ved siden af sin cykel. På vej til Rigshospitalet fik han hjertestop og døde.
En 66-årig mand blev onsdag morgen omkring klokken 6.30 fundet bevidstløs af en kondiløber på Jernbanestien i Stubbekøbing.
Den 66-årige, der er fra Stubbekøbing, blev fundet liggende ved siden af sin cykel, og kondiløberen ringede straks 112. Manden blev herefter bragt til Rigshospitalet, men fik under transporten hjertestop og afgik ved døden.
- Comments: Off Category: 112
- Værtshus-røvere er stadig på fri fod
-
Det er endnu ikke lykkedes politiet at opklare røveriet mod Landmandshotellet i Rødby tirsdag aften.
Trods en ihærdig indsats fra lokalpolitiet i går er det endnu ikke lykkedes at opklare det røveri, der blev begået med et oversavet jagtgevær mod Landsmandshotellet i Vestergade i Rødby.
De meget sparsomme oplysninger fra politiets side i går kan i dag supplere en smule.
- Comments: Off Category: 112
- Ung kvinde blev bundet og mishandlet
-
En 36-årig mand er anholdt og sigtet for at have mishandlet eks-kæreste i lejlighed i København.
En ung kvinde har været udsat for en grov forbrydelse i en lejlighed i Københavns sydvestkvarter, mener politiet.
I cirka 12 timer natten mellem søndag og mandag blev hun angiveligt mod sin vilje tilbageholdt af en eks-kæreste.
Kvinden blev bundet med strips og udsat for vold, mener politiet, der taler om mishandling.
- Hun er uden for livsfare, siger Henrik Vedel på Station City i Københavns Politi om kvinden, der er cirka 20 år.
- Den retslægelige undersøgelse og fund i lejligheden gør, at vi har rejst sigtelse, siger han.
Kvinden og manden har tidligere boet
- Comments: Off Category: 112
- FN vil have DF-top retsforfulgt
-
Danmark har brudt racismekonventionen, fordi politiet lod det gå upåagtet hen, da DF-politikere sammenlignede somaliere og pædofile, siger FN's racismekomité.
Det er en overtrædelse af FN’s konvention om racediskrimination, at dansk politi afviste at føre racismesager mod to af Dansk Folkepartis toppolitikere, Søren Espersen og Pia Kjærsgaard, da de udtalte sig negativt om somaliere og omskæring.
Det fastslår den FN-komité, som overvåger konventionen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I 2003 kritiserede Pia Kjærsgaard, at Dansk-Somalisk Forening fik et lovforslag om forbud mod omskæring til høring.
- Comments: Off Category: 112





